Hvordan booker jeg Vidnæsdam?
Send en mail til Erikelmolsen@hotmail.com Dage der er markeret med rødt er allerede optagede og dage markeret med gult er bookede og under behandling.

OM HYTTEN

Det samlede hytte areal er på 263m2 fordelt på 4 patruljehytter med brændeovn og soveplads til 8-10 i hver hytte. Hytterne ligger alle ca. 5 meter fra søbredden, placeret således, at de enkelte hytter ligger i skjul for hinanden.

Der er en hovedhytte med køkken og plads til 20 overnattende personer på medbragte liggeunderlag, borde og stole til 50 personer indendørs. Bænke til 70 personer udenfor.

Madlavning
Der er gode rammer for fælles madlavning i det fri, og gerne mad konkurrencer og uddelegering af madopgaver. 2 -3 mobile rustfrit stål grovkøkkener til inde og udendørs brug. Der er indtil flere udendørs grill i forskellige størrelser og store 75 cm’s bålfade på ben (32 kg) med svingbare gril riste som kan bruges til fælles, individuel eller teambuilding. Der er 2 større lejrbålpladser med grillriste, planke bænke rundt om bålpladsen og sidde trækævler til aften og morgen hygge til til ca. 80 deltagere. Der er ved hovedhytterne 10 skovtursborde med plads til ca. 70 personer.

Bad og toiletter
Der er en separat service hytte med brusebad og 2 separate toiletter, tørreskab, vaske og rengørings grej, værksted.

Teltpladser
Der er teltpladser til yderligere 60 – 80 deltagere fordelt på den parklignende plæne ned til søerne og rundt i skoven på mindre lejrpladser, samt mulighed for byggeri af shelter til ca. 15- 25 deltagere.

Lejebetingelser
Der udlejes ikke til fest og der må ikke spilles musik udendørs.